Spring til indhold

Social angst?

Du og din partner er blevet inviteret til fest. Det er der da ikke noget galt i, men du har bare slet ikke lyst til at gå til fest. Din partner forstår dig ikke. Du forstår det sådan set heller ikke helt selv. Det plejede jo ikke at være sådan. Før i tiden var du glad for at gå til fest med vennerne. Der er bare sket det, at du lider lidt af social angst. Hvordan den er opstået, er der ikke nogen, der kan fortælle os. Du har det bare sådan, at du slet ikke har lyst til at være i sociale sammenhænge, hvor der er flere mennesker til stede samtidigt. Du føler nemlig, at du bliver betragtet. Nærmest overvåget. Du føler ikke, at du kan tillade dig selv at slappe af i selskab med andre mennesker. Ja, det er nærmest som om, du føler, at du skal præstere noget helt unikt, før du tillader dig selv at være sammen med dem.

Angst for socialt samvær

Det er en form for angst, du lider af, som mange mennesker på et eller andet tidspunkt oplever: Vi kalder den for social angst, fordi det er en angstfølelse du får, når du skal ud i – eller befinder dig i sociale sammenhænge, som fx en fest. Dette kan faktisk lede til en depression der kræver behandling!

Symptomerne på social angst er netop, at du føler dig utilstrækkelig eller skal gøre noget unikt i den sociale sammenhæng. Men du kan også opleve, at du får dårlig mave, hovedpine eller bliver svimmel. Der er altså både psykiske og fysiske symptomer på social angst. Og de kan dukke op når som helst i forløbet fr,a at du modtager invitationen til festen til lang tid efter, at den blev afholdt.

Har du social angst?

Om du lider af social angst? Det kan jeg ikke sige. Jeg er ikke psykoterapeut eller coach eller sådan. Måske skulle du tage en test, for at se, om du lider af social angst? Der findes mange forskellige tests – både online og hos behandlere, som du kan tage. Det vil nok ikke være en dårlig ide at gøre det. Du kunne derfor kontakte en psykoterapeut og få ham eller hende til at hjælpe dig med at få lavet sådan en test for social angst. Og bliver du testet positiv, så vil terapeuten da også kunne vejlede dig, så du får den rigtige behandling. Det er nemlig sådan, at angst kan behandles. Social angst skal behandles.I værste fald kan angst lede til depression.

Behandlingen er tilgængelig

Behandling af social angst sker på samme måde som behandlingen af mange andre former for angst, som vi lider af. Den – behandlingen – består ofte af samtaler med terapeuten, og kan i nogle tilfælde også indeholde, at du skal lære nogle øvelser, som du skal udføre. Det kan være åndedrætsøvelser. Men det kan også være øvelser, som lærer dig at tænke på en anden måde, når du er i den skræmmende situation. Endelig – men heldigvis kun i de rigtigt svære tilfælde – kan behandlingen også indeholde medicin. Dette er dog meget sjældent og kræver, at der er en psykiater med i behandlingsforløbet. Det er nemlig kun psykiatere, der må udskrive recepter til medicin til psykisk syge.