Af en eller anden grund bliver vi gladere og mere energiske, når vi kan mærke, at det er forår. Og det kan vi jo. Vi kan også se det på alle de planer, der bliver lagt. Vi har fx planer om at lave nogle forbedringer i huset. Det kan fx være sådan noget som at få et nyt køkken installeret. Det kan være, at vi måske skal rydde op i det lille drivhus. Under alle omstændigheder, så skal haven ordnes. Den skal gøres klar til, at vi kan plante og så. Måske er der også et ’insekthotel», som lige skal tjekkes i den.
Vi er en Makita familie
Her i husholdningen gør vi meget ud af haven. Vi kan lide at lave havearbejde. Det er slet ikke et onde, som det kan være i mange familier at slå græsset eller at klippe hækkene, der står i skellene ind til naboerne eller ud til fortovet. Vi har da også adskillige Makita hækkeklippere og kantklippere som disse. Vi har dem, fordi den helt store hækkeklipper har jeg svært ved at arbejde med. Måske er jeg lidt bange for den. Den har jo en ret lang knivlængde. Den lille hækkeklipper kan jeg bedre håndtere. Den er heller ikke helt så tung som den store. Og ja, kantklipperen kan jeg sagtens arbejde med.
Elektriske hækkeklippere
Hvorfor det er hækkeklippere fra Makita, ved jeg egentlig ikke. Det kan være, at det har noget at gøre med, at den første elektriske hækkeklipper, vi købte, kom fra det firma. Og vi var glade for den. Og når man er glad for et produkt fra et bestemt firma, så er man oftest tilbøjelig til at købe et nyt produkt fra det firma igen. Den eneste ulempe, synes jeg, er, at den hækkeklipper, som jeg bruger, har kabel. Jeg skal derfor bruge en forlængerledning for at kunne nå hele vejen ned til det fjerneste hjørne i haven. Men det går. På et tidspunkt overvejede vi at købe en benzindrevet hækkeklipper fra Makita, men vi opgav tanken. Det her med at huske at fylde benzin på den er ikke lige os. Tingene skal bare virke med det samme. Og med mindre, at der er strømafbrydelse, så fungerer de hækkeklippere, vi har, fint. Kan man få batteridrevne Makita hækkeklippere? Jeg har ikke set det. Men hvis du ved det, så må du gerne lige sende en besked i min retning. Det er noget nemmere at købe batterier til en hækkeklipper end at fylde benzin på den.
Den manuelle er kun til pynt
Har vi en manuel hækkeklipper? Ja, da, men den hænger altså kun som dekoration ude i garagen. Vi bruger den aldrig. Vi har forsøgt. Det gav et dårligt resultat. Med Makita hækkeklipperne går arbejdet nemt og hurtigt. Du skal bare lige finde en god rytme. Og ja, vi kan klippe vores hække på ganske få timer. Det er faktisk et hyggeligt projekt at gå og være sammen om. Også selvom vi ikke taler sammen. Vi har jo høreværn på, fordi det larmer altså, når vi klipper hækkene. Høreskader vil vi helst ikke have.